Towards a historical narrative of the people "where the big houses are" / Ittoqqortoormiit

Panoramic series of 7 x b/w annotated photographs of Scoresbysund/Ittooqqortoormiit, taken from the mountain of Lillefjeld, in annotated white cardboard passepartouts and black frames. The photographs were taken during Pia Arke’s 1997 visit to the town. The annotations on the passepartouts feature extracts from public records and personal accounts from the period 1923-46 about Denmark’s establishment of the Scoresbysund Colony. The annotations on the photographs identify place names and institutions in the town today.
The only existing reproduction of the work can be found in Søren Jønsson Granat, Landskab, fotografi og syntaks. Mads Gamdrup og Pia Arke – to danske samtidskunstneres brug af en genre, unpublished MA thesis from the Department of Art History, Aarhus University, March 2002.

The annotations on the images in Danish read:

“Der har været tale om, at grønlændere fra Nordgrønlandske kolonier kan flytte til Scoresbysund på Østgrønland og bebo stedet der. Årsagen er fangstmuligheder der er meget bedre end på Vestgrønland og det er bedre, at grønlændere får gavn af fangstdyrene end fremmede folks rovfangst - UDSNIT FRA “XXX” FORFATTET AF “SCORESBYSUNDKOMITEEN AF 1924” APRIL 1924

Jeg påskønner i overordentlig grad, at de trods den xxx tid, som var dem levned, inden Postens afgang, dog også ville sende mig nogle ord om, hvad de havde fået udrettet på østkysten, og jeg kan forsikre at det er længe siden et brev har glædet mig så meget som xxx. Målet, vi begge havde for øje, er jo det samme, ikke selv at komme til at brilliere som opdagere, men blot redde for fædrelandet, at ikke den kyst, hvorover det kræver højhedsretten, bliver kortlagt af andre nationer, og ligeså sikker som jeg er på det rene med, at de, såfremt skibsekspeditionen var kommet istand ville have glædet dem over hver Mill. den havde fået afsøgt af kysten, lige så glad liver jeg, at jeg skal være for det, hvad de kan få udrettet og allergladest om de kan få berejst og undersøgt hele den strækning fra Kap Farvel og op til Scoresbys sydligste punkt, så der ikke bliver noget tilbage for nogen anden, mig selv inklusiv. - UDSNIT AF BREV FRA KAPTAJN XX: NORMANN TIL GUSTAV HOLM; KØBENHAVN 17. MARTS ????

“xxxxxxx” var i koloniens første tid og hvor tilflytterne havde det. De første år var jo meget udbytterige for tilflytterne og de levede uden afsavn af nogen art, da der altid var rigelig fangst. Men det sidste år var forholdene hel anderledes, da det var meget småt med sæler og bjørne og andet vildt, hvilket bevirkede fangerne dårligt kunne skaffe sig føde. Grunden dertil var sent islag og urolig sø ved efterårstid, som forhindrede familierne at gå ud i kajak. Dertil kom, at den faste is lå langt ude. Når iskanten af den faste is ligger langt ude holder sælerne for det meste sig under isen samt ved bunden af fjordene, altså ved de bedste madsteder. I de tidligere år har vi jo erfaret, hvor godt der er med sæler, når iskanten ligger mellem Kap Hope og Kap Stewart. - UDSNIT AF BREV FRA KOLONIBESTYRER HØEG TIL KAPTAJN EJNAR MIKKELSEN, 31. juli 1931

Indberetning for nedlægning af okser. I dette år er der ved scoresbysund nedlagt ialt - (antallet xxx givet) moskusokser, der kan fordeles i følgende tre grupper: 1. (antallet xxx givet) ikser - Scoresbysund befolkning 2. 9 okser - Den franske ekspedition 3. (antallet xxx givet) - Dr. Lauge Kochs ekspedition. Hele vinteren og foråret har der været ringe fangst på grund af dårligt islæg og voldsomme storme; der har således intet været at samle forråd af til trangstiden. Kun den yderste nød har derfor fået grønlænderne til at nedlægge moskusokser. Når fangerne har søgt mig om tilladelse til nedlægning af moskusokser har jeg ikke i første omgang sagt ja, skønt jeg vidste de intet havde at leve af men bedt dem om at forsøge endnu nogle dage. Enhver ville kunne forstå hvor tungt det er at få afslag og se sit håb om udvej til at skaffe føde til hus og børn udelukket. Det er således ikke mærkeligt, at fangerne lader ytringer fælde om, at man såmænd tager mere hensyn til moskusokserne end til befolkningen. - UDSNIT AF INDBERETNING TIL GRØNLANDSXXXXX FRA BESTYRER HØEG 10. AUGUST 1933

There are almost certain indications of mineral oil to be found in the bowels of the Greenlandic Soil, and some day we hope, and firmly believe, to make a bonanza find: the mineral deposit which will repay for all the heavy expences the Danish Government has had on Greenland through 250 years - UDDRAG AF FOREDRAG I SYDAMERIKA AF EJNAR MIKKELSEN, 1923

Jeg er ked af, at jeg ikke før har svaret på deres venlige hilsen med forslaget om at benytte atomenergien som middel til at frigøre de eventuelle mineralrigdomme på Grønland. Forslaget fortjener sandelig overvejelse, men jeg vil blot gøre opmærksom på, at de energimængder , der har været tale om at frigøre på denne måde, kun er forsvindende små i forhold til hvad der ville kræves for at smelte selve indlandsisen bort. Dette ville jo også som bekendt betyde en ren katastrofe, idet vandstanden i havene ville stige så meget, at alle havnebyer ville blive fuldstændig oversvømmede. - UDSNIT AF BREV FRA NIELS XXX TIL EJNAR MIKKELSEN KØBENHAVN 11 APRIL 1946

Det nye sted hører ikke under danske myndigheder, da der sker en særlig indsamling af midler. Disse penge skal ikke yngle. Det er også meningen, at når de indhandlede varer bliver solgt i Danmark og der blev overskud, skal dette overskud fordeles mellem fangerne, når transporten og andre udgaver er dækket - UDSNIT FRA “OPRÅBET” FORFATTET AF SCORESBYSUNDKOMITEEN AF 1924 April 1924

2001

Measurements: each 30 x 30 cm

Lost